Top 5 aero gains

Top 5 aero gains

Når man taler om fart på en triathloncykel, handler det især om aerodynamik. Det gælder altså om at skære gennem vinden så effektivt som muligt - med så få watt som muligt. 

Faktisk er aerodynamik den største faktor, når du vil cykle hurtigere uden nødvendigvis at træde hårdere i pedalerne. Små justeringer kan spare værdifulde watt og give ekstra fart. 

Her er vores bud på fem af de vigtigste aero gains til din triathloncykel – og hvorfor de gør en forskel.

1. Bike fit til triathlon – den største aero gain på cyklen

Den største faktor, når vi taler aerodynamik, er din position på cyklen. Du har måske arbejdet med vinklen på dit cockpit, fundet en fed TT-hjelm og optimeret din dunkholder bag sadlen.

Men det ærlige svar er, at mange af de små aero-optimeringer bliver påvirket af din position mere end noget andet. Du kan eksempelvis have en super aero hjelm, men hvis den ikke lukker hullet ned mod ryggen i din position, mister du en stor del af effekten. Derfor kommer positionen næsten altid først.

Det betyder ikke, at de generelle optimeringer ikke virker. Tværtimod. Der er bare en rækkefølge, der giver bedst mening. Når du starter med positionen og dit bikefit, bliver det også langt lettere at vælge det rette udstyr senere i processen – og få det fulde udbytte.

Et professionelt bike fit hjælper dig med at sidde mere aerodynamisk uden at miste power eller komfort. En god position reducerer frontalarealet og hjælper med at kontrollere vinden rundt om kroppen og reducerer derved turbulensen.

Fun fact:
80-90% af dine kræfter på cyklen går til at bryde vinden. Det vil sige, at hvis du kører 300 watt, vil de 240 watt gå til vindmodstanden. Og det er netop derfor det er vigtigt at tjekke sit setup og position igennem for potentielle optimeringer. 

En aggressiv position er ikke nødvendigvis den hurtigste. Den hurtigste position er den, du kan holde over lang tid.

2. Tridragt – spar watt med den rette tridragt

Mange undervurderer, hvor stor forskel den rette tridragt kan gøre. Moderne tri suits er udviklet med fokus på aerodynamik, materialer og struktur i stoffet.

Små teksturer i stoffet kan faktisk hjælpe med at kontrollere luftstrømmen omkring kroppen og reducere turbulens.

Forskellige dragter tester forskelligt fra person til person. Den eneste måde du med sikkerhed ved, hvilken dragt der er hurtigst for dig, er ved at teste den i en vindtunnel. Det er en omkostelig affære, hvorfor det er godt med nogle tommelfingerregler. 

  • Dragten skal sidde tæt over hele kroppen. 

  • Hvis den har mange folder, vil det have negativ effekt på aerodynamikken 

  • Metervaren betyder alt. Derfor ser man mange dragter med riller i materialet eller anden form for struktur i stoffet, der mindsker turbulens.  

3. Hurtige cykeldæk – små detaljer med stor effekt

Dæk handler ikke kun om greb og komfort. De påvirker også aerodynamik og rullemodstand.

Moderne aero setups kombinerer ofte hurtige tubeless dæk med den rette fælgbredde for at skabe et mere aerodynamisk airflow omkring hjulet.

Fun fact:
Et bredere dæk er ikke nødvendigvis langsommere. På mange moderne hjulsæt kan det faktisk være hurtigere, når det matcher fælgens profil korrekt.

Den rette kombination af dæktryk, bredde og fælg kan give meget gratis fart og er en af de billigste steder at opgradere i forhold til  besparelsen i watt. 

Nogle af de hurtigste dæk du kan finde er: 

Mange vælger at bruge et træningsdæk størstedelen af året. Når du nærmer dig et race, kan det være en stor fordel at skifte til et af de race dæk, som er listet ovenfor. 

4. Aero hjelm til triathlon – en af de mest effektive aero upgrades

En aero hjelm er ofte en af de mest effektive opgraderinger målt på watt sparet per investeret krone. Designet hjælper luften med at passere mere effektivt omkring hoved og skuldre, som normalt skaber meget turbulens.

En aero hjelm fungerer kun optimalt, hvis du holder hovedet stabilt. Positionen betyder derfor stadig enormt meget.

Det hele går op i en højere enhed, når hjelmen flugter pænt langs ryggen, når du ligger i dine extensions. Samtidig vil du gerne mindske mellemrummet mellem dit hoved og dine hænder, når du ligger i aero position. 

Ligesom med tridragter gælder det også for hjelme, at de kan teste super godt på nogle ryttere og mindre godt på andre. Derfor skal du i første omgang vurdere din egen position, før du kan vurdere hvilken hjelm der gavner dig bedst. 

For eksempel vil det ikke nytte at investere i en hjelm med meget lang hale bagpå, hvis du ikke er i stand til at ligge stille over lang tid i aero position. I det tilfælde kan det gavne dig mere med en hjelm, som har en kortere hale.

Eksempelvis Met Drone for lang hale og Met Codatronca for kort hale. 

Her har du en liste med forskellige aero hjelme som generelt tester godt på mange: 

  • Abus Timeshifter: En hjelm som er foretrukket af mange, på gund af den brede opbygning og samtidig er den relativt godt ventilerende. 
  • Rudy Project: En hjelm i topklasse, med en bred front, som bryder vinden effektivt.

  • Uvex Race 8: Endnu en bred hjelm, men i mindre format i forhold til de to ovenstående. Den er med til at lede vinden hen over skulderen, og samtidig har den en relativt kort hale.
  • Met Codatronca: Har en kort hale, som gør den velegnet til mange forskellige positioner. 

  • Met Drone Wide Body: En super skarp hjelm med lang hale. 

5. Calf sleeves – marginal gains der faktisk virker

Kroppens form og hud er i sig selv ikke særligt aerodynamisk. Tænk bare på dine ben, som er cylinderformede – det er ikke ligefrem en aero-form. Derfor ser man mange bruge calf sleeves i triathlon. De hjælper vinden med at passere benene i et mere optimalt flow og reducerer turbulens omkring underbenene.

Kan det betale sig at barbere benene?
Ja.

Måske kræver det lidt overtalelse første gang. Men et af de bedste argumenter for at teste det er, at det er helt gratis. Det setup, der typisk tester bedst, er glatte ben kombineret med calf sleeves.

Det er samtidig vigtigt at huske, at calf sleeves ikke fungerer som klassiske kompressionsstrømper. De skal sidde let hen over benet, og formålet er én ting: aerodynamik.

Opsummering 

Aerodynamik på triathloncyklen handler om at optimere helheden. De små detaljer bliver hurtigt til store tidsbesparelser over lange distancer.

Et godt bike fit, den rette tridragt, hurtige dæk, aero hjelm og calf sleeves kan tilsammen spare overraskende mange watt.

Kommenter

Kommentarer skal godkendes inden de bliver offentliggjort

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.